![Tortillas med tex-mex smag](/images/show_images/2016/4/clip_1460977286382.png)
Værsågod - lad dig henføres af lækre, ovnbagte tortillas. De
er fyldt med kaloriefattigt hakket kød, som er omhyggeligt krydret
• Bønner uden fedt sænker kalorietallet • En proteinrig ret.
Forberedelse 25 min. Tilberedning 20 min. 4 Portioner
# Råvarer til Tortillas med tex-mex smag:
500 g magert hakket oksekød
4 tortillas
1 løg
2 fed hvidløg
smør eller olie til stegningen
1 dåse hvide bønner
2 dl salsa
½ dl hakket koriander eller persille
* Fremgangsmåde:
1 Varm ovnen til 175 °C.
Læg bagepapir på en plade.
Pil og hak løg og hvidløg fint.
2 Smelt lidt fedtstof på en teflonpande, ved jævn varme og
steg løg og hvidløg gyldent under omrøring, ca. 5 min.
Tilsæt kødet og steg det grynet under omrøring.
Rør de afdryppede bønner i og varm det hele igennem, ca. 5
min.
3 Fordel kødfyldet midt på de 4 tortillas.
Fold siderne op og rul dem fast sammen.
Læg rullerne med sammenføjningerne nedad på pladen.
4 Bag i ovnen ca. 20 min, eller til rullerne er gyldne.
Vend dem en gang undervejs.
Anret rullerne på 4 tallerkener og øs salsaen over.
Drys med koriander og server straks.
Tips & råd
![Tortillas med tex-mex smag](/images/show_images/2016/4/clip_1460977286385.png)
Fordel kødfyldet på midten af hvert brød.
Fold siderne ind over fyldet, for at få en tæt pakke og rul
så tortillaen sammen.
![Tortillas med tex-mex smag](/images/show_images/2016/4/clip_1460977286389.png)
Anvend en grilltang når brødene skal vendes i ovnen. Vær
forsigtig, så de ikke går itu.
Det er vigtigt at vende brødene, så de får en ensartet brun
skorpe.
FRYSNING: Tilbered tortillarullerne efter opskriften. Lad
dem blive helt kolde.
Rul dem en og en i folie og frys i op til 2 mdr.
Ved genopvarmningen lader, du brødene tø i køleskabet og
varmer dem så ved 175 °C, ca. 15 min, eller til de er gennemvarme.
PR. PORTION: Energi: Kcal 462 = kJ 1940
Kulhydrat 46 g Protein 29 g Fedt 18 g (35%) Fibre 5 g