Logo

Teriyaki fiskesteaks med grønne og sorte ris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Teriyaki fiskesteaks med grønne og sorte ris

Trækul:      Direkte     

Gas:           Direkte/middel varme

Forberedelse: 25 min. + 30 min. marinering. Stegetid: 6 minutter

 

3 spsk sake (japansk risvin)

3 spsk tør sherry

3 spsk mørk soyasauce

1 ½ spsk brun farin

4 fiskesteaks på 175-200 g hver

Grønne og sorte ris:

350 g risblanding med vilde ris

2,5 cm frisk ingefær

225 g mange tout eller sukkerærter

1 lille bundt forårsløg, skåret i smalle strimler

 

A. Hæld sake, sherry, soyasauce og farin i en lille kasserolle og varm saucen op, til sukkeret er opløst.

Bring saucen i kog og tag den af varmen - lad den køle af.

 

B. Læg fiskeskiverne i et enkelt lag i et stort, lavt fad og hæld den kolde teriyakisauce over.

Dæk fadet til og stil det et køligt sted (ikke i køleskabet) og lad fiskeskiverne marinere i ½ time.

Vend dem en enkelt gang under marineringen.

 

C. Kog imens de grønne og sorte ris.

Bring en stor grydefuld let­saltet vand i kog.

Kom ingefærstykket, de langkornede og de vilde ris i vandet og kog dem efter anvisningerne på emballagen.

Skær ærterne i 3-4 strimler på langs og hæld dem i kogende, let­saltet vand.

Lad dem koge i 2 min., hæld vandet fra og skyl ær­terne under rindende, koldt vand.

Hæld vandet fra risene og fjern ingefæren.

Rør ærterne og forårsløgene i de brandvarme ris.

 

D. Tag fiskeskiverne op af marinaden og grill dem direkte over middel varme i 5-6 min.

Vend dem en enkelt gang og pensl dem nogle gange med marinaden under stegningen.

Server fisken sammen med de varme grønne og sorte ris.

 

Tips: Denne opskrift kan anvendes til alle typer fisk med fast kød, der kan skæres i skiver, f.eks. tun, sværdfisk, laks, pighvar og helle­flynder. Havtaske smager også dejligt med teriyakisauce, men bliver bedst, når den skæres i stykker, der sættes på spid.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.261 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her