600 g svinemørbrad
1 spsk smør
2 dl hvidvin
¼ hvidkål
1 porre
2 løg
½ selleri
2 gulerødder
2 æbler
10 svesker
10 cocktailpølser
16 skiver bacon
farsen:
500 g flæskesmåkød eller nakkekam (hakket)
2 æg
2 dl kaffefløde
60 g hvedemel
65 g revet løg
salt
peber
muskatnød
Grønsagerne snittes groft og sauteres kort.
Skær mørbraden halvt igennem på langs og giv den et ekstra snit ved yderkanterne, så den får form som en rektangel. Mørbraden krydres med salt og peber.
I et smurt ovnfast fad fordeles de snittede grønsager. Anbring mørbraden på urterne og påfør et pænt lag fars. Midt på farsen anrettes skiftevis æbler, svesker og cocktailpølser, og det hele dækkes med baconskiverne. Der hældes 2 dl hvidvin på grønsagerne og fadet sættes i en varm ovn ved 200 ° C, i ca. 50-60 minutter.
Anretning:
Servér retten i det ovnfaste fad. Kartofler eller groft brød passer godt til.