Logo

Svinekotelet ostegratineret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svinekotelet ostegratineret

 

Ost og paprika lægges som et krydret og lækkert låg på en saftig kotelet. En perfekt ret når du vil sætte guldkant på hverdagen. Hurtig mad

• Svinekød indeholder B1-vitamin, som hjælper kroppen med at udnytte energien fra kulhydraterne.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Svinekotelet ostegratineret

4 svinekoteletter à 180 g

salt og hvid peber

1 spsk smør

100 g ost, fx emmenthaler

½ tsk paprika

½ spsk smør eller margarine

 

* Fremgangsmåde:

1 Sæt ovnen på 225 °C.

Drys koteletterne med salt og peber på begge sider.

Vær sparsom med saltet hvis du bruger en salt ostesort.

 

2 Smelt 1 spsk smør på en pande og brun koteletterne kraftigt på begge sider.

Tag koteletterne af panden og læg dem ved siden af hinanden i et ovnfast fad.

 

3 Riv osten fint og fordel den på de fire koteletter.

Drys paprika ovenpå og top med små tern af fedtstof

 

4 Sæt koteletterne i den varme ovn og steg i 10 min, til osten er smeltet og gylden.

Server med kartofler og en blandet salat.

 

Tips & råd

 

Svinekotelet ostegratineret

Svinekoteletter skæres af kamstykket på grisen. Koteletterne har en fedtkant, som gør at de ikke bliver tørre under stegningen.

 

Svinekoteletten er i dag et ret magert stykke kød, som er bedst at grille eller stege.

Sørg for at svinekødet, når du køber det, er rosa og ser appetitligt ud og ikke vandet eller gråt i farven.

Kød som kommer fra hurtig opfodring har tendens til at afgive væske og blive tørt og sejt når det steges.

 

VARIATION

Det er en god ide at lave retten med grønsager som fx peberfrugt. Halver og rens 2-3 peberfrugter. Brun dem i fedtet efter koteletterne. Læg peberfrugten ovenpå koteletten og fortsæt med ostegratineringen.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 300 = kJ 1260

Kulhydrat 1 g Protein 47 g Fedt 12 g (36%) Fibre 0 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.791 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her