Logo

Svinekam med pigeonæbler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 ½ kg svinekam med svær uden ben
1 ½ spsk groft salt
1 løg i både
1 gulerod i skiver
2 laurbærblade
1 tsk tørret provencekrydderi
¾ l. bouillon (vand+terning)
1 ½ dl vand
3 spsk hvedemel
1 dl fløde 13%
Evt. lidt madkulør
6 mellemstore pigeonæbler
50 g blødt smør
3 spsk rasp
1 tsk dijonsennep
1 knsp. stødt nellike
25 g rosiner
2 spsk hasselnøddeflager

Svinekam med sprød svær:
Sæt stegen i ovnen mindst 2 timer før servering.
Gnid stegen omhyggeligt med salt, så det trænger ned mellem hver svær. Kom løg, gulerod, laurbærblade og provence-krydderi i bradepanden og hæld bouillon ved.
Læg stegen på bradepandens rist.
Stik evt. et stegetermometer i kødet.
Stil bradepanden på nederste rille i en kold ovn.
Tænd på 200° og steg i ca. 1 ½ time.
Når et stegetermometer viser 65°, er stegen færdig.
Si stegeskyen over i en gryde.
Stil evt. stegen under grillen (eller ved 250°), til sværen er brun og sprød.
Hold godt øje med den, den kan lynhurtigt blive branket og ødelagt.
Læg stegen på trancherbræt og lad den hvile ca. 20 minutter uden at være dækket til.

Skum omhyggeligt fedtet af skyen med en ske.
Ryst vand og hvedemel sammen i melryster. Pisk jævningen i den kogende sky. Kog sagte i 5 minutter, tilsæt fløden og evt. madkulør.
Smag til med salt og peber.
Skær stegen i skiver mellem sværen og anret den på et fad med pigeonæbler ved.

Pigeonæbler med nøddefyld:
Rør smør, rasp, sennep og nellike sammen.
Bland rosiner og hasselnøddeflager i.
Fjern kernehuset på æblerne.
Hullet skal ikke gå hele vejen gennem æblerne.
Kom fyldet i så det topper lidt op.
Stil æblerne i et ovnfast fad eller ved siden af svinekammen.
Bag ved 200° i ca. 20 minutter, til æblerne er møre men stadig holder faconen.
Tilbehør: Kogte hvide kartofler, evt. også brunede kartofler

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.628 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her