Logo

Sommerpostej med kartoffelsalat og sursøde grønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sommerpostej med kartoffelsalat og sursøde grønsager

 

Denne postej er virkelig værtindevenlig. Den skal nemlig forberedes i god tid (1-2 dage før), så køkkenet er ryddet for potter og pander, når gæsterne kommer. Dermed kan alle slappe af og nyde det skønne måltid. Retten skal serveres kold, men ikke køleskabskold, så tag den ud af køleskabet mindst en halv time før servering!

Arbejdstid: 2 timer. Koge/bagetid: 1½ time. Postejen er fryseegnet. 4 personer

 

# Ingredienser til Sommerpostej med kartoffelsalat og sursøde grønsager:

Fyld:

1 fed hvidløg

1 skalotteløg

1 økologiske citroner

½ bundt bredbladet persille

200 g skært svinekød

½ tsk. salt

peber

 

Fars:

600 g hakket svinekød

1 tsk salt

1½ spsk hvedemel

2 æg

50 g soltørrede tomater

peber

 

Til formen:

1 pakker bacon i skiver

 

Sursøde grønsager:

1 blomkål

400 g grønne bønner

500 g nye gulerødder

2 rødløg

1 dl sukker

2 dl æbleeddike

2 tsk groft salt

1 tsk chiliflager, hel koriander og fennikelfrø

 

Kartoffelsalat:

1250 g kogte nye kartofler

1 bundt forårsløg

4-6 stilke bladselleri

125 g mayonnaise

2 dl surmælksprodukt

1½ spsk. dijonsennep

1 spsk. citronsaft

salt og peber

 

Tilbehør: groft brød

*

Sådan laves Sommerpostej med kartoffelsalat og sursøde grønsager:

Pil og hak hvidløg og skalotteløg.

Vask citronerne og riv skallen fint.

Skyl og tør persillen og hak den groft.

Skær kødet i terninger og vend det sammen med de hakkede ingredienser, salt og friskkværnet peber.

Rør det hakkede kød til fars med salt, mel, æg, hakkede soltørrede tomater og friskkværnet peber.


Fór en postejform (1 liter) med baconskiver og fyld den lagvis med fars og fyld.

Slut af med fars, glat overfladen og dæk med bacon.

Dæk formen med bagepapir og alufolie.

Bag postejen i et vandbad i ovnen ved 160 °C i ca. 1 time og 30 min.

Tjek evt. med et stegetermometer. at centrumstemperaturen er 75 °C.

Afkøl og sæt så postejen i køleskab med et let pres i 1 døgn.

 

Del blomkålen i buketter.

Nip bønnerne og skær dem evt. i snitter.

Rens gulerødderne og skær dem i mundrette stykker.

 

Blancher grønsagerne, hver slags for sig, sprøde og møre i letsaltet vand.

Læg dem i iskoldt vand og dryp af.

Læg grønsagerne lagvis i en skål eller stort sylteglas.

 

Pil rødløgene og skær dem i tynde både.

Kog en lage af sukker, eddike og 4 dl vand.

Tilsæt rødløg og krydderier efter smag.

Hæld lagen over grønsagerne og lad dem trække min. 1 time og gerne 1-2 dage.

 

Skær kartoflerne i skiver eller terninger.

Rens forårsløg og bladselleri og snit dem fint.

Pisk dressingen sammen og vend kartofler og grønsager i.

 

Skær postejen i skiver og server med grønsager, kartoffelsalat og groft brød.

 

Tips: Selvom I ikke bliver så mange, så lav postejen i fuld portion - den kan nydes til frokost med salat eller i sandwich og holder sig i køleskab min. 1 uge. De sursøde grønsager og kartoffelsalaten kan du nemt lave i en halv eller en kvart portion.

 

Se også Sommerpostej til 8-10 personer.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.204 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her