2 spsk friskpresset citronsaft
1 spsk vand
2 tsk sukker
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
2 uskrællede æbler, fx coxorange eller ingridmarie (ca. 275 g)
100 g Apetina i blok
300 g optøede frosne kyllingelevere
10 g smør
½ tsk tørret timian
¼ tsk groft salt
friskkværnet peber
6 dl icebergsalat revet i grove stykker (ca. 100 g)
2 ½ dl kogte ris, fx basmatiris (ca. 125 g)
3 dl majskerner fra dåse eller optøede frosne (ca. 150 g)
Tilbehør: 120 g ristet flutes
Bland citronsaft, vand, sukker, salt og peber sammen i en skål.
Smag dressingen til.
Vask og tør æblerne. Skær dem i halve og fjern blomst, stilk og kernehus.
Skær de halve æbler i tynde skiver og vend dem i dressingen.
Skær osten i tynde skiver og del hver skive i brud.
Del de dobbelte levere i 2 og rens dem for sener og hinder. Tør leverstykkerne. Lad smørret blive gyldent i en pande.
Steg leverne ved jævn varme i 3 min. - vend dem af og til.
Drys med timian, salt og peber.
Lad de stegte kyllingelevere hvile tildækket i 5 min.
Læg icebergsalat, ris, majs og osten lagvis på tallerkener.
Fordel først de lune kyllingelevere i salaten og dernæst æbler med dressing.
Spis straks salat med kyllingelever sammen med ristet flute.
Kog ¾ dl ris i 1 ¼ dl vand tilsat lidt salt.
Ikke fryseegnet