700 g kalvenyrer
smør eller margarine
250 g champignon
2 spsk hvedemel
1 hønsebouillonterning
salt og peber
1 dl cremefraiche
½ dl hvidvin
klippet persille
Tilbehør: brasede kartofler
*
Rens nyrerne og fjern det meste af fedtet.
Skær dem i tynde skiver på tværs og tryk dem af i køkkenrulle.
Brun rigeligt fedtstof i en rummelig pande og brun nyrerne omhyggeligt heri.
Tilsæt de halverede champignoner, vend det hele et par minutter og drys hvedemelet jævnt over.
Rør godt og spæd lidt efter lidt med ca. 2 dl kogende vand, tilsat bouillonterningen.
Drys med salt og peber og læg låg over.
Lad det snurre i 15 minutter og tilsæt cremefraiche og hvidvin, rør godt og varm det hele igennem.
Drys ved serveringen med klippet persille og server brasede kartofler til.