linser og i en sauce med soya.
2 poussiner eller en frisk landkylling
1-2 bdt forårsløg, springonions
200 g friske grønne bønner
200 g jordskokker
200-300 g linser (opblødte)
1 bdt purløg
1 frisk ingefær
1 stort fed hvidløg
¼ l god kraftig bouillon
lidt soyasauce
1 strøget spiseske Maizenamel
peber
A. Skyl linserne meget omhyggeligt og lad dem bløde op i nogle timer,
3-4 timer er tilstrækkeligt - hvis man har glemt det, kan man godt koge dem direkte, det gør dem faktisk mere interessante at bide i.
Kog linserne i let saltet vand til passende konsistens. (10 til 20 min), alt efter hvor længe, de har været opblødt.
B. Skær poussinerne i halve eller kvarte og brun stykkerne i en god olivenolie. Steg dem videre i ovnen, mens grønsagerne tilberedes.
C. Alle grønsager vaskes omhyggeligt.
Snit forårsløgene i strimler lidt diagonalt, brug også noget af det grønne.
Skær bønnerne igennem på langs, skræl jordskokkerne og skær dem i tynde skiver.
Skræl og riv lidt ingefær (ca. 1-4 g) alt efter smag og behag.
Svits samtlige grønsager på en meget varm pande sammen med det pressede hvidløgsfed i olivenolie i 2 minutter, tilsæt bouillonen og lad den koge med 1 minut.
Rør lidt soyasauce tilsat vand med lidt Maizena, og tilsæt under kraftig omrøring. Smages til med peber.
D. Poussinerne lægges oveni (hvis de har afgivet lidt kraft så hæld det endelig
med i).
Serveres på rygende varme tallerkener med nogle få lange purløg.