Pikant kødsauce er en uundværlig ting til spaghetti og
nudler, men den er også anvendelig i andre retter, fx disse skønne hamburgere.
Til 2 personer. Er du alene så halver portionen. Tilberedningstid: 30 minutter
#
2 burgerboller, grove eller 1 pk bageklar gærdej til boller
½ portion Pikant kødsauce
½ tsk chilipulver
2 fed hvidløg
¼ lille hvidkålshoved eller ½ sprødt salathoved
50 g reven ost
1 stor, moden tomater
1 løg
1 moden avocado
4 store, sorte oliven uden sten
cremefraiche
Tacosauce eller anden stærk sauce
*
1. Skær bollerne over og rist dem sprøde og gyldne i
ovnen.
Bruger du gærdejen, rulles bollerne til runde cirkler (af
størrelse som en krydderbolle) med kagerullen.
Bag dem efter anvisningen på pakken, minus 2 min.
2. Varm kødsaucen op og smag den til med chilipulver og
presset hvidløg.
3. Læg de ristede boller eller nybagte boller, som skal trykkes
lidt flade, på hver sin tallerken.
4. Fordel kødsaucen over.
Den skal helst ikke gå helt ud til kanten.
Ovenpå lægges et tykt lag fintsnittet kål eller salat.
Derover fordeles den revne ost.
5. Skær tomaterne over og fjern kernerne.
Skær tomatkødet i små firkanter, der drysses over hamburgerne.
Drys til sidst med finthakket løg.
6. Avocadoerne skæres en gang over, stenene fjernes og
halvdelen tages ud af skrællen med en spiseske.
Skær kødet i lange både, der lægges ved siden af anretningen.
Pynt med en stor sort oliven.
7. Server cremefraiche til samt Tacosauce eller en anden
stærk sauce, som hver især kan dryppe over.