1 stor kylling parteret
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt sort peber
½ tsk safran smuldret mellem fingrene
1 tsk spidskommen
1 tsk paprika
½ tsk cayennepeber
3 fed knust hvidløg
1 stort hakket løg
2 spsk hakket persille
2 spsk hakket koriander
3 spsk olivenolie
salt
2 dl hønsebouillon
1 kop oliven sorte eller grønne efter behag, men helst uden sten
skallen af en saltet citron eller 1 lille citron skåret i tynde skiver.
Kom kyllingestykkerne i en skål sammen med krydderierne og lad dem
marinere heri mindst 1 time.
Varm olien i en gryde og brun kyllingestykkerne heri.
Tag dem af gryden og steg løg og hvidløg i olien.
Kom kyllingen tilbage i gryden, tilsæt persille, koriander og hønsebouillon.
Lad retten småsimre 1 time.
Vask i mellemtiden de sorte oliven i koldt vand.
Er de meget bitre, kan de med fordel lægges i en lille gryde, dækkes med koldt vand og gives et opkog.
Smag på dem, er de stadig bitre, kan processen gentages 2-3 gange. Fjern kødet fra den saltede citron og skær skallen i strimler eller i mangel af bedre skær en lille citron i tynde skiver og lad citron og oliven simre i retten de sidste 20 min.
Når kyllingen er meget mør, tages den op, lad skyen reducere og smag til med salt og krydderier.
Læg kyllingen tilbage i gryden og server.