1 stor dyrekølle (ca. 2 ½ kg).
Marinade:
1 flaske rødvin
1 pilsner
1 dl solsikkeolie
3 snittede mini løg
1 lille snittet blegselleristilk
2 flækkede hvidløgs fed
1 timiankvist
8-10 peberkorn
½ tsk oregano
2 laurbærblade
Alt til marinaden bringes i kog og afkøles derefter.
Heri lægges dyrekøllen et døgn.
Må vendes af og til.
Den tages derpå op, aftørres omhyggeligt og stilles på bradepandens ovnrist, der skal være smurt godt.
Dækkes med 200 g smør, der fordeles på stegen i tynde skiver.
Lidt kogende bouillon hældes i bradepanden, og køllen steger nu ca. ½ time ved svag varme (190ºC), hvorpå marinaden hældes ved.
Derefter steger køllen videre i ca. 1 ½ time - må ind imellem dryppes omhyggeligt.
Køllen tages så ud af ovnen, og skyen hældes fra og sies.
En afbagning tilberedes af 50 g smør, 50 g hvedemel og den siede sky.
Småkoger 10 minutter, tilsættes 3 spsk portvin og smages til.
Til sidst røres 1 ½ dl letpisket piskefløde i samt et par dråber kulør.
Spises med smørbrunede kartofler, grønne bønner og Waldorfsalat.