Logo

Lammekølle a la madame debussont

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

2000 g lammekølle med ben
1 helt hvidløg
1000 g bagekartofler
4 storeløg
1 bundttimian
1 bundtrosmarin
3 laurbærblade
persillestilke og timianstilke
salt
friskkværnet peber

Hvidløgsolie :
1 dl pillede hvidløg
1 dl vindruekerneolie

Pesto :
½ bundt basilikum
½ bundt bredbladet persille
3 fed hvidløg
25 g parmesan
25 g pinjekerner (bages gyldne i ovnen)
2,5 dl vindruekerneolie
2,5 dl olivenolie
salt
friskkværnet peber

Tilbehør :
1 godt italiensk brød
½-1 kg flotte tomater med stilk
lidt parmesan
6 basilikumblade
lidt hvidløgsolie
4 bundter rucola
lidt Xérés (spansk sherry- eddike)
lidt olivenolie

Køb en dansk lammekølle hos slagteren og bed ham om at skære hoftebenet fra, men lad skanken sidde på. Skær skanken af (du kan også bede slagteren om det), og kom den i en gryde og dæk den med koldt vand. Når den har fået et opkog, skummes den og der tilsættes løg og hvidløgsrester, laurbærblade, persille, rosmarin og timianstilke. Det koges i en times tid og i mellemtiden skrælles kartoflerne og skæres i tynde skiver og bredes ud i bunden af en bradepande, skiver af løg fordeles ud sammen med timianblade, hvidløgsolien, salt og peber. Det gentages 4 gange, og skal afsluttes med et lag kartofler.

Lammekøllen gnides godt ind i et halveret hvidløg og krydres godt med salt og friskkværnet peber, lægges ovenpå kartoflerne og den varme lammefond hældes ud over lige til det dækker kartoflerne. Stilles i forvarmet ovn på 180ºC i 1 ½ - 2 timer.

I mellemtiden tilberedes pestoen. Alle ingredienserne kommes i blenderen, hvorefter det sigtes. Pesto-olien gemmes til anretningen og pesto-massen (det der er tilbage i sigten) smøres på skiver af italiensk brød, hvorefter skiver af tomat lægges på samt lidt hvidløgsolie og belægges med flager af parmesan. Lige før serveringen af lammekøllen, gratineres de oppe under grillen i ovnen, og lægger et basilikumblad på toppen.

Når lammekøllen er færdig skæres den i skiver og anrettes på kartoflerne og ved siden af serveres tomatbrødene og pesto-olien. Som salat kan anbefales rucola vendt i Xérés (spansk sherry- eddike) og olivenolie.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.391 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her