Logo

Lammebov med rødbedesalat og Vingelé med vaniljesauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammebov med rødbedesalat og Vingelé med vaniljesauce


I denne uge er der rigtig lækker gæstemad på menuen. Maden kan forberedes i forvejen, så du har god tid til at snakke med dine gæster og være med til middagen.

Arbejdstid: 1 time Stege/kogetid: ca. 1 time. Kødet er fryseegnet. 4 personer.


Farseret lammebov med rødbedesalat 

#

1 lammebov (udbenet)

250 g daggammelt hvedebrød (uden skorpe)

2 dl mælk

50 smør (smeltet)

1 lille løg (finthakket)

250 g champignoner (finthakkede)

2-3 kviste frisk rosmarin (eller 1 tsk tørret)

1 æg (sammenpisket)

salt og friskkværnet peber

 

Rødbedesalat:

750 g nye rødbeder (kogte, uden skræl, i stykker)

3 spsk olie/eddikedressing

3-4 spsk karse

1 grønt salathoved

Pynt: brøndkarse

Tilbehør: brød

*

 

Tænd ovnen på 200 °C.

Udblød brød i mælk.

Smelt smør og steg løgene klare.

Tilsæt svampene og steg, til der ikke er mere saft.

Tilsæt rosmarin og brødet.

Tag det af varmen og rør det godt sammen med æg.

Krydr med salt og peber.

Læg farsen på den udbenede lammebov og snør sammen med kødsnor.

Læg lammeboven i et ovnfast fad og sæt den i ovnen ved 200 °C i ca. 20 min.

Skru ovnen ned til 175 °C og steg ca. 30 min. mere, til centrumstemperaturen er 75 °C.

Lad kødet hvile og skær det i skiver lige før servering.

Kog rødbederne ca. 30 min.

Smut skrællen af og skær dem i tern.

Lad dem køle af og bland med olie/eddikedressing og karse.

Anret rødbedesalaten med grøn salat og pynt med brøndkarse.

Server med brød.

 

Vingelé med vindruer og vaniljesauce

Arbejdstid: 30 min. Kogetid: få min. Køletid: ca. 2 timer. Ikke fryseegnet. 4 personer.

 

#

1 fl sød hvidvin (¾ l)

8 blade husblas

 

Vaniljesauce:

1 stang vanilje

3 spsk sukker

3½ dl sødmælk

4 æggeblommer

Tilbehør: friske vindruer eller anden frugt

*

 

Lun hvidvinen i en gryde til ca. 50 °C.

Læg husblas i blød i koldt vand i 5 min.

Knug vandet ud af husblasbladene og rør dem i den varme vin, så den smelter.

Hæld i en randform (1 liter) og lad geléen stivne i køleskab i ca. 2 timer.

 

VANILJESAUCE: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Læg vaniljestang og korn sammen med sukker i en gryde.

Tilsæt mælk og giv det et opkog.

Hæld æggeblommerne i en skål og pisk lidt af den kogende mælk i.

Hæld æggeblandingen over i gryden med mælk og varm op under piskning, til saucen er tyknet.

Saucen må ikke koge, da den så vil skille.

Si den over i en skål, der står i et isbad.

 

Giv randen med vingelé et hurtigt dyp i varmt vand, læg et fad over randen og vend rundt, så vingeléen kommer ud på fadet.

Løft formen væk.

Server geléranden med friske vindruer og kold eller lun vaniljesauce.

 

TIPS: Vaniljesaucen kan evt købes færdig.

 

Se flere 2-retters menuer her

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.089 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her