Hver kro sin gryde,
men prøv selv at tilberede en lækker krogryde til søndagsmiddagen.
Arbejdstid: 45 min.
Koge/stegetid: 35 min. 4 personer
#
1 svinemørbrad
salt og peber
15 g smør
150 g bacon
150 g cocktailpølser
250 g champignon
2 skalotteløg
2 fed hvidløg
2 dl vin eller
bouillon
1 dåse cherrytomater
eller hakkede tomater
1 spsk koncentreret
tomatpuré
1 spsk paprika
1-2 dl cremefraiche
38% eller piskefløde
Tilbehør:
kogte ris eller
kartoffelmos
hakket persille
eller brøndkarse
dampede grønne
bønner, asparges eller broccoli
*
AFPUDS mørbraden, og
skær den i 2 cm tykke skiver.
Bank dem let, og
krydr med salt og peber.
SKÆR bacon i
terninger, og rist dem gyldne på en tør pande.
Tilsæt
cocktailpølser, og rist i endnu et par min.
Hæld det over på en
tallerken.
RENS champignonerne,
skær dem i mindre stykker, og rist dem på panden.
Krydr med salt og
peber, og hæld dem ved baconblandingen.
KOM lidt smør på
panden, varm op, og brun mørbradbøfferne i et par min. på hver side.
Tag dem af panden.
PIL skalotteløg og
hvidløg, og hak dem fint.
Steg dem bløde på
panden, og tilsæt vin eller bouillon, tomater, tomatpure og paprika.
Kog igennem under
omrøring, skru ned, og lad saucen simre i 10 min.
Tilsæt cremefraiche
eller fløde, og kog saucen igennem.
Smag til med salt og
peber.
LÆG kød, bacon,
pølser og champignon i saucen, varm igennem, og smag til med salt og peber og
evt. paprika.
Server med det
ønskede tilbehør.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin