Logo

Hvidvinsdampede rødspætteruller med dild

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Disse fiskeruller kan serveres både varme, lune og kolde. Man kan bruge andre fladfisk fx skrubbe, helleflynder – alt efter sæson og pengepung.
4 personer

2 hele rødspætter eller anden fladfisk eller 8 fileter af fladfisk
Filetér fiskene og læg dem på køl, mens farsen røres.
Fiskefars:
250 g torske- eller sejfilet
1 bundt dild
1 lille løg eller 2 skalotteløg
1 spsk Maizena eller hvedemel
1 æg
1 dl mælk
ca. ½ tsk groft salt
peber fra kværn

1. Skær fileterne i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor eller blender.
2. Skyl dild, fjern de grove stilke og hak det fint.
3. Pil og hak løget.
4. Blend fisk med dild, løg, hvedemel, æg, mælk, salt og peber til det får en lind konsistens. Hold evt. lidt af mælken tilbage til at regulere konsistensen med.
5. Kog eller steg en bolle for at teste om konsistens og krydring er tilpas.

Rødspætteruller:
4 dobbelte eller 8 enkelte fileter af fladfisk
Smør til fadet
1 ½-2 dl hvidvin
½ tsk groft salt

1. Smør et ovnfast fad med smør.
2. Hver fiskefilet rulles sammen om sig selv med skindsiden indad til en ”snegl”, som stilles på højkant i fadet.
3. Fyld fiskefarsen ind i midten af ”sneglen” ved hjælp af små skeer eller med sprøjtepose. Den grønne fars må gerne komme til syne.
4. Hæld hvidvinen ved og drys med salt.
5. Bag fiskerullerne ved 200ºC i ca. 20 minutter. Hvis fisken begynder at tage farve, dækkes fadet med alu-folio. Fisken er færdig, når kødet har ændret farve fra lys grå til mælkehvid og konsistensen i fisken bliver flaget.

Grøn cremefraiche dressing:
Denne dressing har en intens smag af dild og smager forrygende sammen med fisk.
2 ½ dl cremefraiche 18%
½ bundt dild
1 knivspids sennepspulver
½ tsk salt
Limesaft eller citronsaft efter smag

1. Dilden skylles og hakkes meget fint.
2. Resten af ingredienserne blandes med dilden.
3. Smag til med lime- eller citronsaft.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.517 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her