Logo

Hønsefrikassé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hønsefrikassé

 

Hønsefrikassé er dansk traditionel mad. Dejlig ret med hønsekød og grønsager - smager af sol og sommer. Kyllingekødet kræver en lang tilberedningstid, men du får både meget godt kød og god kraft.

4 personer Arbejdstid: 45 min. Kogetid: ca. 1 time

#

1 stor kylling

500 g suppeurter (fx løg, selleri og gulerod)

2 laurbærblade

1 tsk hel peber

1 spsk groft salt

 

Fyld:

1 bundt hvide asparges

1 bundt grønne asparges

250 g nye gulerødder (evt. snack-gulerødder)

100 g fine grønne ærter

 

Suppe:

35 g smør

4 spsk hvedemel

5 dl suppe (fra kogningen)

1 dl piskefløde

lidt citronsaft

1 bundt dild

 

Tilbehør: pillekartofler

*

Rens suppeurterne, skær dem i grove stykker, og læg dem i en stor gryde sammen med krydderierne.

 

Del kyllingen i 2 stykker igennem brystet, og klip den op i rygraden.

Læg de 2 stykker kød oven på suppeurterne.

Hæld vand i gryden, så kødet er dækket.

Kog op, skum af, og tilsæt salt.

 

Kog kyllingekødet ved svag varme i ca. 50 min., til det er mørt.

Tag kødet op, si suppen, og kog den ind, til den smager godt.

 

Skræl hvide asparges fra hovedet og nedad.

Grønne asparges skal ikke skrælles.

Knæk den nederste træde del af både de grønne og hvide asparges.

 

Skær asparges og gulerødder i mindre stykker, og kog dem i suppen fra kyllingen i 3-5 min, afhængigt af tykkelse.

Tag grønsagerne op med en hulske, og hold dem varme.

 

Smelt smørret i en gryde ved middelvarme.

Pisk melet i, til alt smørret er suget op.

Pisk suppen i lidt ad gangen. Pisk konstant, til blandingen er jævn og klumpfri.

Kog ved svag varme i 5-10 min.

Tilsæt fløde.

 

Træk skindet af kyllingestvkkerne, og tag kødet af benene.

Bland kyllingekødet i den rygende varme sauce, og tilsæt de kogte grønsager og ærter.

Varm forsigtigt retten i et par min under låg.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

 

Drys med dild, og server hønsefrikasséen med friskkogte kartofler.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.426 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her