1 kg flæskefars
1 kop løg
allehånde, salt og timian
1 kop havregryn
hvedemel
4 kopper vand (med varmt vand bliver dejen nemmere at arbejde med)
Flæskefars æltes med løg, allehånde, salt og evt. timian.
Farsen trilles til kødboller og fryses ned.
Havregrynene sættes i blød i vand - derefter hvedemel i, til dejen slipper og er smidig, men stadig er til at få til at klistre sammen.
Lad dejen hvile i en ½ time.
Herefter former man i hånden små, tynde ”pandekager” af dejen, som så lægges omkring kødbollen og lukkes, så der ikke er huller i dejen.
Fuldskagerne kommes nu i en gryde med kogende vand – der røres jævnligt og forsigtigt i gryden.
Vandet må ikke koge, kun simre efter at fuldskagerne er kommet i.
De er færdige efter ca. 20 min. – men tag en op og kontroller inden alle tages op.
De spises med salt og evt. timian.
Tips: Fuldskager er en specialitet fra Sejerø.