Logo

Braiseret nakkefilet i æblemost og øl med rosenkål og mos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Braiseret nakkefilet i æblemost og øl med rosenkål og mos

 

Braiseret nakkefilet i æblemost og øl med rosenkål og mos med peberrod. Prøv denne simre-opskrift. Det er en oplagt gæsteret og weekend-ret. Arbejdstid: ca. 2½ time. 4 personer

 

# Ingredienser til Braiseret nakkefilet:

750-1000 g nakkefilet
1 løg
1 fed hvidløg
2 persillerødder eller 1 gulerod og 1 persillerod
salt og peber
½-1 spsk olie
1 skive bacon eller 1 spsk bacon i tern
1½-2 dl æblemost eller æblejuice
1½-2 dl mørk øl
2 laurbærblade
2-3 kviste timian
evt. saucejævner med kulør

Rosenkål:
20-25 rosenkål, ca. 500 g
1-2 skiver bacon
1 spsk smør
1 spsk honning
Lidt citronsaft

Mos med peberrod:
2-3 store bagekartofler, ca. 750 g
1-2 spsk smør
Evt. lidt citronsaft
3-5 cm peberrod, 30-40 g revet
Persille

* Sådan laves Braiseret nakkefilet:

Pil løg og hvidløg og skær i mindre stykker.

Skræl rødder og skær i mindre stykker.
Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Krydr med salt og peber.

Lad olien blive varm i en gryde ved god varme.

Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når kødet kommes i gryden.

Brun hurtigt nakkefilen på alle sider, 4-5 minutter i alt.

Tag evt. kødet op, mens bacon i tern og grønsager brunes i gryden.

Læg kødet tilbage i bunden af gryden med grønsagerne.

Tilsæt væske og krydderurter og læg låg på.

Skru ned til svag varme når det koger.

Lad det stege i ca. 1 time.

Vend kødet og lad det stege i yderligere ca. 1 time.

Samlet stegetid efter bruning er ca. 2 timer.

Kødet skal være gennemstegt.

Anvendes stegetermometer, skal centrumtemperaturen være 80 °C.

Skræl kartofler og skær i mindre stykker.

Kog dem i letsaltet vand.

Rens rosenkål ved at fjerne de yderste blade, hvis de er grimme og slatne.

Hæld alt vandet fra de møre, kogte kartofler.

Mos dem groft med en gaffel, tilsæt smør og smag til med salt, peber og citronsaft.

Skræl og riv peberrod fint.

Smag til med peberrod lige før servering.

Skyl og hak persille til pynt.

Rosenkål:
Skær bacon i tern eller strimler og steg det på en pande eller i en gryde.

Tag bacon op, når det er sprødt og lad det dryppe af på køkkenrulle.
Tilsæt smør og de rå rosenkål, vend dem på panden.

Tilsæt honning, citronsaft, salt og peber. Vend dem jævnligt.

De må ikke blive for mørke, så tilsæt lidt vand og lad dem stege 3-5 minutter.

De skal stadig være al dente/sprøde.

Si skyen fra nakkefilet. Skum evt. for fedt på overfladen.

Hvis der er mere end 3-4 dl, koges væsken ind til 3-4 dl.

Smag saucen til og jævn den evt. lidt.

Skær kødet i skiver.

Beregn ca. 2 skiver, ca. 100 g stegt kød pr. person.

Gem resten til pålæg i burger, boller og pitabrød eller til biksemad.

 

Tips: Friske rosenkål kan erstattes af frosne, men der er forskel på konsistens og smag.

I stedet for peberrod kan anvendes wasabi.

Urterne fra stegning af kødet kan også bruges som tilbehør eller vendes i biksemad dagen efter.

 

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Alkohol 2%
Protein 26%
Kulhydrat 28%
Fedt 44% 
2665 kJ - 635 kcal

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.973 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her