Logo

Boller i karrysauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Boller i karrysauce 

 
En god opskrift på boller i karrysauce fra madABC - tidens kogebog med over 41.000 spændende madopskrifter, og mere end 11.000 med billeder.
Forberedelse: 1 time. Tilberedning: 30 min. Portioner: 4

 
# Ingredienser
½ kg flæskekød eller halvt flæske-/kalvekød, hakket 1-2 gange
3 spsk hvedemel
ca. 3 dl mælk
1 lille fintrevet løg
2 æggehvider eller 1 æg
salt, peber
vand
salt
evt. et par løvstikkeblade
4 mellemstore porrer

 
Karrysauce:
1 mellemstort finhakket løg
35 g smør/margarine
2-4 tsk karry
1 lille, skrællet æble
2-3 spsk hvedemel
ca. 6 dl kødbollevand
evt. salt

 
Tilbehør:
Løse ris, mango chutney

 
* Tilberedning
Læg det hakkede kød i en skål og skub det lidt til side.
Rør mel og lidt af mælken til en jævning, og
rør denne ind i kødet lidt efter lidt.
Tilsæt løg, æggehvide/æg og krydderier.
Rør derefter resten af mælken i farsen.
Lad farsen hvile i køleskabet mindst ½ time.
Rør evt. lidt mere væske i farsen.
Fars til kødboller må ikke være for fast.
Sæt en gryde med stor overflade over med velsaltet vand,
evt. tilsat lidt løvstikkeblade.

 
Dyp en spsk i det kogende vand og form farsen med ske og hånd til boller.
Dæmp varmen, når bollerne kommer op til overfladen.
Kog bollerne, til de føles stive, 8-10 min.
Tag bollerne op med hulske.

 
Skær de rensede porrer i 2 cm store stykker, og
kog dem i kødbollevandet, til de er møre.
Tag porrerne op med hulske og si kødbollevandet.

 
KARRYSAUCE:
Svits finhakket løg i fedtstoffet, indtil løgene er klare uden at brune.
Tilsæt karry og revet æble, og lad begge dele svitse lidt med.
Drys melet over og rør, til det er helt opsuget.
Hæld lidt af kødbollevandet i gryden under konstant piskning.
Tilsæt resten af væsken.
Lad saucen småkoge 5 min og smag den til.
Varm boller og porrer i saucen.

 
SERVERING:
Server boller i karrysauce med løse ris og mango chutney.


Tips:
Kødboller kan dybfryses i saucen.
De tøes op ved svag varme i en tykbundet gryde med lidt vand i bunden.
Karrysaucen kan evt tilsættes lidt piskefløde.

 
Se alle de bedste opskrifter med hakket kød

✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Grill, Tøm køleskab,
 Mad til 1 person, Menuer, For børnekokke, Mad på 30 min, Airfryer og meget mere
Få de bedste madopskrifter med madABC.dk - Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 577 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her