aubergine
hakket gedekød
hakket løg
hakket bladselleri
hakkede gulerødder
stødt spidskommen
en stang kanel
bechamel (af smør, hvedemel, mælk og lidt revet muskatnød)
parmesan
mozzarella
mynteblade
Skær aubergine i skiver på den lange led. Vend skiverne i hvedemel og steg dem i olivenolie. Det hakkede gedekød brunes godt på panden, til væden er fordampet. Tilsæt de hakkede grønsager og brun videre. Tilsæt kanelstangen, stødt spidskommen og tomatsauce. Lad retten simre en time til halvanden. Hvis det bliver for tørt, hælder man lidt vand ved, så det ikke brænder på.
Smør et ovnfast fad og læg aubergineskiver i bunden. Herover lægges et tyndt lag kødsauce. Drys med lidt parmesan og mozzarella. Fordel bechamelsaucen over. Læg nu et nyt lag aubergine på den anden led. Derefter kød, ostene og bechamel.
Gentag lagene én gang til, så der i alt er tre lag. Drys parmesan øverst. Lasagnen bages i ovnen i 20 minutter, eller til overfladen er gylden. Server med mynteblade ovenpå som pynt.