- Lægens side ♥

Klik her for at sende et billede 

Der stilles store krav til hjertet. Omkring 40 års alderen er åreforkalkning i hjertets egne blodkar den mest almindelige årsag til hjer­tebesvær. Disse blodkar kaldes kranspuls­årer eller "koronarkranspulsårer". Årefor­kalkning i kranspulsårerne indsnævrer dem, hvilket medfører, at blodet har svært ved at passere. Hjertet får ikke nok iltet blod og fungerer ikke effektivt. I begyndelsen kan der forekomme advarselssymptomer i form af forbigående brystsmerter , dvs. hjerte­krampe eller angina pectoris. Ved totalt stop af blodgennemstrømningen i en kranspulsåre indtræder en hjerteinfakt (en blodprop), og en del af "pumpefunktionen" går tabt.
Årsagen til det alt sammen er åreforkalk­ning.
 
Åreforkalkning
Mange mennesker foruroliges over de grå hår, der dukker op med alderen, eller hår der tabes. Andre frygter rynker i ansigtet eller en "druknæse" - "rød næse". Alle disse skønhedsfejl er åbenbare, kan ses, og man får også ret ofte bemærkninger om disse alder­domstegn. En del af dem kan man gøre no­get ved, andre er sværere at lave om på, selv om nogle vil gøre alt for at bremse alder­domstegnene. Udvikling af åreforkalkning i blodkarrene kan man desværre ikke se med øjnene alene, og man mærker ikke problemet, før skaden er sket.
Men i dag ved vi, at du kan gøre noget ved dette alderdomstegn, ÅREFORKALKNING.
 
Der findes 3 vigtige, såkaldte risikofaktorer, som fremmer udviklingen af åreforkalkning i betydelig grad:
 
Tobaks- og cigaretrygning
Høje blodfedtværdier = kolesterol
Højt blodtryk
 
Rygning
Et af vor tids største miljøproblemer er to­baksrygning. Intet giver os så dårligt miljø som det. Rygning påvirker udviklingen af åreforkalkning i hele kroppen. De, som ryger, er dem, som i deres unge år rammes af åre­forkalkningssygdomme. Derfor:
Begynd aldrig at ryge! Hvis du ryger - hold op!
 
Blodfedt
Hvad er blodfedt, og hvorfor er det der? For det meste mener vi kolesterol og ind imellem triglycerider, når vi taler om blodfedt. Der forekommer også andre fedtstoffer i blodet, men dem måler man kun i meget specielle sammenhænge.
Der er fedt i den mad, vi spiser. Når maden kommer ned i tarmen, tager kroppen sig af fedtet. Det sker ved, at det suges gennem tarmvæggen til blodet og flyder i blodet som blodfedt. Nogle timer efter et måltid har vi mere blodfedt end fx. om morgenen. Kroppen danner også selv blodfedt. Fedtet transporteres med blodet til forskellige dele af kroppen, hvor det bruges, forbrændes og giver energi. Hvis man spiser mere end krop­pen har brug for, bliver det, der er for meget, omdannet til fedt.
I blodfedtstofferne transporteres de fedt­opløselige vitaminer også (fx. de essenti­elle fedtsyrer), som vi skal have gennem ma­den. Mængden af blodfedt påvirkes først og fremmest af, hvad man sidst har spist og hvornår. For at få en værdi af blodfedt, som kan sammenlignes fra den ene gang til den anden, måler man helst blodfedtet om morge­nen inden morgenmåltidet. På den måde und­går man tilfældig påvirkning fra den mad, man lige har spist.
Sommetider taler din læge måske om lipo­proteiner. Det er den blandingsform, hvorun­der blodfedtstofferne forekommer i blodet. Fedt er som bekendt ikke opløseligt i vand og derfor heller ikke i blod (tænk på, at olie fly­der oven på vand). For at kunne transporteres i blodet er blodfedt blandet med æggehvide, protein. Denne blanding kaldes lipoprotein. Lipoproteinerne varierer i mængde og sam­mensætning. Der er frem for alt to lipoprote­iner, som indeholder kolesterol.
 
En form er LDL efter engelsk low density lipoprotein = lipoprotein med lav tæthed. I LDL sker tran­sporten af kolesterol til kroppens forskellige celler. Det er det kolesterol, som kan ophobe sig i blodkarrenes vægge og kan blive årsag til åreforkalkning og indsnævrede blodkar. Ko­lesterolet i LDL kaldes sommetider for "det onde kolesterol" til forskel fra det, der er i HDL, som kan gå under navnet "det gode ko­lesterol".
HDL kommer fra det engelske high density lipoprotein = lipoprotein med stor tæt­hed. Dette lipoprotein transporterer overflø­digt kolesterol fra forskellige celler i kroppen til leveren, hvor der kan ske en udskillelse via tarmen. Denne transportvej er den eneste måde, kroppen kan skille sig af med overflø­digt kolesterol. Det er årsagen til at kolesterol i HDL kaldes for det gode kolesterol. I andre af blodets lipoproteiner transporteres trigly­cerider, som der heller ikke må være for mange af i blodet.
 
For meget blodfedt
Man skal have fedtstof i blodet. Kolesterol er nødvendigt, for at cellerne kan fungere. Derudover opbygges visse hormoner af kole­sterol. Kroppen danner selv ca. 1 gram kole­sterol i døgnet. Det er, hvad vi normalt har brug for. Derfor skulle vi egentlig ikke have behov for at få mere kolesterol gennem ma­den. At have for meget blodfedt er ikke godt og kan føre til tidlig åreforkalkning.
 
Hvem har for høje blodfedtværdier?
Den vigtigste årsag til, at store mængder blodfedt har tiltrukket sig så stor opmærk­somhed, er, at åreforkalkning starter tidligere i en yngre alder hos personer med for meget blodfedt. Omkring 50% har for højt indhold af blodfedt. I andre lande som Japan og Itali­en, hvor man bl.a. har andre madvaner, er det en meget mindre del af befolkningen, som har stort indhold af blodfedt. I de lande er åreforkalkningssygdomme blandt midaldren­de mænd ikke så almindelig som her.
Hos en del personer er tilstanden med for meget blodfedt arveligt. Hos dem ser man ind imellem forandringer i huden, fx. xan­tom eller, hvis de sidder på øjenlågene, xan­telasma. Nogle gange er voldsomme mave­smerter tegn på meget store mængder trigly­cerider i blodet. Høje blodfedtværdier fore­kommer også ind imellem ved andre former for sygdomme, fx. diabetes/sukkersyge, galdestenslideiser , leversygdomme, nyresyg­domme, fedme og ved lavt stofskifte. Ved en del af disse lidelser stiger blodfedtet som en følge af grundsygdommen og forsvinder, når denne behandles.
Blodets kolesterolkoncentrationer, der er lavere end 5,2 millimol/liter er helt normale værdier, mellem 5,2 og 6,5 er grænseværdier, og over 6,5 millimol/liter er høje værdier. Man forestiller sig blodkolesterolet som et spejlbillede af LDL - det onde kolesterol. Store mængder triglycerider i blodet forekommer ofte, når man er overvægtig og især ved bugfedme, når man er rund omkring ma­ven. Hos de personer er mængden af HDL kolesterolet - det gode kolesterol-lille.
Forsvinder for højt blodfedtindhold?
Hvis man har for meget blodfedt, bliver der ikke mindre af det, med mindre man gør no­get ved det. I de allerfleste tilfælde er det en kronisk tilstand, som det er nødvendigt at behandle resten af livet. Ofte er en omlæg­ning af madvaner tilstrækkelig behandling. Personer med for meget blodfedt skal derfor altid begynde med at ændre madvaner.
Se: Mad, som nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme ♥.
 
Andre behandlingsformer ved højt blodfedt­indhold
At lave om på det, man spiser, er ikke altid nok, for at man kan sænke et højt niveau af blodfedt til et normalt, lavt niveau. I den situ­ation findes en del medicin, som nedsætter mængden af blodfedt. Den slags medicin er receptpligtig og skal ordineres af en læge. Ved behandling af for meget blodfedt er det vigtigt, at man regelmæssigt får blodfedtind­holdet kontrolleret hos sin læge.
 
Højt blodtryk
Du har højt blodtryk, hvis overtrykket, det systoliske blodtryk, er mere end 160 mm kviksølv og/eller undertrykket, det diastoli­ske blodtryk er mere end 90 mm kviksølv. Det gælder, hvis du er under 60 år. Er du æl­dre kan et højere blodtryk accepteres som normalt. Har du både højt blodtryk og for højt blodfedtindhold, udvikles åreforkalkning ekstra hurtigt. Ryger du tilmed, er du en så­kaldt højrisikoperson.
Har du et lidt forhøjet blodtryk og samtidig vejer for meget, kan du ved at æn­dre dine madvaner sænke dit blodtryk ca. 5 procent. Du skal spise mindre fedt, navnlig mættet fedt, og bruge mindre salt i maden.
 
Hvordan får jeg at vide, hvad min mad indeholder?
Alle opskrifter i »♥ venlig« er, som du har set, næringsstofberegnede. Hvis du vil lære mere om, hvad maden indeholder, så se: Mad, som nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme ♥.