Selv fiskeskeptikere overgiver sig, når de smager denne ret.
Arbejdstid: 25 min. Kogetid: ca. 20 min. 4 personer
#
500 g torskefilet (uden skind)
150 g fine ærter
Karrysauce:
2 store løg
2 fed hvidløg
20 g frisk ingefær
2 spsk olie
1 spsk stødt spidskommen
1 tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt nellike
2 tsk stødt kanel
¼-½ tsk cayennepeber
2 dåser hakkede tomater
1 lille dåse koncentreret tomatpuré (70 g)
3 dl vand
500 g kartofler
salt
Raita (yoghurtdressing):
3 dl yoghurt
1 tsk stødt spidskommen
½ agurk
Tilbehør:
kogte basmatiris (beregn 1 dl rå ris pr. person)
1 bundt frisk koriander (ca. 1 dl)
mangochutney
*
KARRYSAUCE: Pil løgene, og riv dem groft.
Pil hvidløgsfeddene og skræl ingefæren.
Riv dem fint.
Svits løgene bløde i olie, og svits hvidløg og ingefær med i
1 min.
Tilsæt alle krydderierne, tomater, tomatpuré og vand.
Giv det et opkog.
SKRÆL kartoflerne, og skær dem i terninger.
Vend dem i saucen, og kog, til de er møre ca. 15 min.
Smag saucen til med salt og evt. mere cayennepeber.
SKÆR fiskefileterne i stykker på ca. 5x5 cm.
Krydr dem med salt og peber, læg dem ned i saucen, og drys
ærter over.
Lad retten simre under låg i ca. 5 min.
LAD retten blive i panden, eller anret den forsigtigt i et
fad, uden at fiskestykkerne går fra hinanden.
RAITA: Rør spidskommen i yoghurten.
Skær agurken i små terninger, og vend dem i yoghurten.
Smag til med salt.
SERVER karryretten med et drys friske korianderblade,
basmatiris, raita og chutney.
TIP: Denne indiske karry er lavet med stødte krydderier, som
du måske har i forvejen og bruger til bagværk, fx nelliker, kardemomme og
kanel. Det er nemt og giver en rigtig god og original indisk smag. Vil du
forfine smagen lidt, kan du bruge hele krydderier, som du først rister på en
tør pande, og derefter støder i en morter ligesom som man gør i Indien.