Til 2 personer, er du alene så halver ingredienserne
# Ingredienser
2 skiver helleflynder a 200 g
3 dl urte-/fiskefond
1 ½ dl tør hvidvin
2 spsk bredbladet persille
1 spsk knuste korianderfrø
2 spsk limesaft
100 g rensede champignon i kvarter
2 rensede porrer i skiver
Salt, peber, smør
* Tilberedning
Krydr de rensede helleflynderskiver med salt og peber.
Lad dem trække med saltet i 10 min.
Anbring skiverne på højkant i fiskegryden, hæld fond og hvidvin i og damp dem i 10 min.
Suppen skal kun lige skælve.
Smelt smør i sauterpanden, tilsæt koriander og limesaft og damp porreskiverne klare under låg.
Kom champignoner ned til porrerne og salt let.
Lad simre, til væsken næsten er fordampet.
Tag fisken op og hold den varm, mens suppen blendes med persille.
Anret fiskeskiverne i varme, halvdybe tallerkener på en bund af grønsager.
Varm forsigtigt persillesuppen op under kraftig piskning.
Den må ikke koge!
Hæld den skummende suppe rundt om fisken og server brød eller ris til.