Lækker frokost eller nem aftensmad - du bestemmer. Fyldet er
også lækkert lagt i en friskbagt bagel - se opskriften på klassiske hjemmebagte bagels.
Arbejdstid: 15 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
#
1 tsk saltede kapers
50 g flødeost naturel
1-2 tsk citronsaft
4-6 salatblade
1 avocado
1-2 tomater
¼ rødløg
150 g røget laks
2 sandwichboller, bagels eller 4 skiver brød
*
SKYL saltet af kapersne, tør dem og hak dem.
Rør dem sammen med flødeost, citronsaft, (salt) og peber.
SKYL og tør salatbladene.
Halver avocadoen, fjern sten og skal og skær frugtkødet i
skiver.
Vask tomaterne og skær dem i skiver.
Pil rødløget og skær det i meget tynde skiver.
SMØR halve boller eller brød med den rørte flødeost.
Læg dem sammen med salatblade, avocado, laks, tomat og
rødløg.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin