Stenbiderrogn er det samme som dansk kaviar, der fås på
glas. I forårsmånederne kan den skaffes frisk. Her er den helt enkelt serveret
sammen med en halv avocado.
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20
min. Stegetid. 3-4 min.
#
100 g frisk renset stenbiderrogn (se evt. hvordan du renser
stenbiderrogn selv, nedenfor).
⅓ agurk
1 spsk finthakket rødløg
lidt salt og friskkværnet peber
1 moden avocado
Tilbehør:
2 skiver hvedebrød
2 tsk smør
½ lime
dild
*
Bland stenbiderrogn med små terninger af agurk og finthakket
rødløg.
Smag til med salt og peber.
Steg brødskiverne gyldne på en pande med smør et par min. på
hver side.
Halver avocadoen, og fjern stenen.
Fordel stenbiderrognen i hver halve avocado.
Drys med dildduske, og server med lime og det smørristede
brød.
Rens selv din friske
stenbiderrogn
Stenbideren er en saltvandsfisk, der lever i de danske
farvande. Om foråret har hunnen rogn, og de sælges friske eller som "dansk
kaviar".
Til ca. 450 g renset rogn. Arbejdstid: 25 min.
#
500 g frisk urenset stenbiderrogn
2 tsk salt
evt. friskkværnet hvid peber
*
Snit hinderne op på rognen, og skrab den ud i en skål.
Hæld koldt vand på, og pisk i rognen med et piskeris, så
alle løse hinder samles i riset.
Rens riset og fortsæt, indtil der ikke længere samles hinder
i riset.
Hæld rognen i en sigte, og skyl med rent, koldt vand.
Lad den dryppe godt af, og krydr med salt og evt.
friskkværnet hvid peber.
Stil rognen tildækket i køleskab, indtil den skal serveres.
TIPS: Rognen kan sagtens ordnes dagen i forvejen og er
fryseegnet.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin