Hovedretten er en spændende gryderet med kylling, kanel og
tørret frugt. Til dessert en færdigkøbt is med hjemmebagte kager.
Marokkansk kylling
med abrikoser og mandler
4 personer. Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 1 time.
Fryseegnet
#
1 stor kylling eller hane
1 knsp safran
1½ dl hvidvin
1 løg
4 fed hvidløg
5 stilke bladselleri
1 spsk olie
1 spsk stødt kanel
2 dl vand
100 g tørrede abrikoser
2 spsk rosiner
75 g smuttede mandler
2 tsk groft salt friskkværnet peber
Tilbehør: couscous eller ris
frisk koriander eller bredbladet persille
*
DEL kyllingen i lår og bryster, og del dem i halve, så der
bliver 8 stykker i alt.
KOM safranen i hvidvinen, og lad det trække.
PIL og hak løget. Pil hvidløgsfeddene, og knus dem. Skær
bladselleristilkene i 2 cm tykke stykker.
VARM olien i en tagine eller gryde.
Brun kødstykkerne grundigt på alle sider.
Kom grønsagerne i, og lad det småstege nogle min.
Tilsæt kanel, vand, abrikoser, rosiner, mandler og
hvidvinsblandingen.
Krydr med salt og peber.
Lad retten småkoge i ca. 45 min, til kødet er gennemstegt.
DRYS med korianderblade eller hakket persille, og server med
kogt couscous eller ris.
Is med sprøde
havregrynskager
Arbejdstid: 15 min. Bagetid: 10 min.
1 liter god flødeis med chokoladestykker
lidt citronmelisse
Havregrynskager (20 stk.):
1 æg
150 g sukker
75 g smør
150 g finvalsede havregryn
2 spsk hvedemel
1 tsk bagepulver
*
PISK æg og sukker skummende, og hæld smeltet smør i.
BLAND havregryn, mel og bagepulver, og rør det i
æggeblandingen.
SÆT dejen med spiseskeer på bageplader med bagepapir sæt kun
6 spiseskefulde dej på hver bageplade, for kagerne flyder ud.
BAG dem straks i en 175 °C varm ovn i ca. 10 min., til de er
lysebrune.
Lad dem stivne lidt på bagepladen, før de flyttes over på en
rist.
Opbevar de afkølede kager i en kagedåse.
ANRET den færdigkøbte is med sprøde kager og citronmelisse.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin