Kogetid i trykkoger: 15 min.
# Ingredienser
400 g hakket, magert svinekød
150 g kogt skinke i små terninger
1 løg
3 spsk rasp
1 æg
1 dl mælk
½ spsk friskhakket basilikum eller 1 tsk tørret
salt, peber
* Tilberedning
Bland det hakkede kød med skinketerningerne.
Riv løget heri og tilsæt rasp og æg.
Tilsæt mælken lidt ad gangen og krydr farsen med basilikum, salt og peber.
Kom farsen i en smurt randform og sæt den på ristindsatsen i trykkogeren.
Dæk formen med alufolie og hæld vand i gryden.
Luk for trykkogeren og bring den på tryk.
Kog i et kvarter.
Tag langsomt trykket af gryden.
Kom kogte grønsager i midten af randen.
Smeltet smør med hakket persille smager godt til.