Scripelle al forno
1 portion scripelle. Se opskrift
Kødsauce:
2 løg
2 gulerødder
1 stilk bladselleri
1 fed hvidløg
50 g pancetta (saltet italiensk flæsk)
½ dl olivenolie
250 g hakket kød
1 dl rødvin
100 g frosne eller friske
grønærter
2 dåser flåede italienske tomater
salt og peber
Desuden:
200 g mozzarellaost
100 g revet parmesanost
Bag pandekagerne som beskrevet. Rens løg, gulerødder, bladselleri og hvidløg og hak dem fint i køkkenmaskinen sammen med pancetta.
Steg grønsagerne i olivenolie 5 minutter, tilsæt kødet, og når det er godt brunet efter ca. 10 minutter, tilsæt ærterne og hæld vinen ved.
Hæld derefter de flåede tomater ved, krydr med salt og peber og lad saucen simre i 30 minutter.
Skær imens mozzarellaen i terninger og afdryp den i en si.
Smør et ovnfast fad med olie eller smør, læg et lag pandekager i bunden.
Dæk dem med lidt af kødsaucen og drys med parmesan og mozzarella.
Læg i lag, indtil der ikke er mere tilbage. Slut af med et lag med kun mozzarella og parmesanost og en lille smule olivenolie dryppet over.
Gratiner i en forvarmet ovn ved 200 º i 25 minutter.