En meget kendt egnsret med aner helt tilbage fra hollandske kolonister i 1521.
Den har holdt sig næsten uændret helt op til starten af det 20. århundrede.
1 kg hele gule ærter
Salt
Tør honningkage eller peberkager
Smørklat
Ærterne sættes i blød natten over.
Koges, i så lidt vand som muligt, med en smule salt.
De skal koge helt tørre, ca. 1 time.
Det er en god ide, at bruge høkasse eller varmeskab eller koge ærterne i vandbad, da de let brænder på.
De kogte ærter moses til pure, drysses med knust tør honningkage eller peberkager samt smørklat.
Krukkeærter og Posegrød (se dette) var retter, som man spiste umiddelbart efter hinanden. For 400 år siden fik man skinke til Krukkeærterne. Da blev de kogt samtidig med Posegrøden og skinken i vandbad i en krukke, heraf navnet.