25 g gær
2 dl lunkent vand
½ tsk salt
1 spsk olie
ca. 330 g hvedemel
Tomatpure
Grøn peberfrugt
Revet ost
Evt. revet skinke
Peperoni
Gæren udrøres i vandet, salt, olie og hvedemel tilsættes, og dejen æltes godt igennem. Stilles til hævning et lunt sted, ca. 30 minutter.
Dejen æltes igen og rulles tyndt ud på et meldrysset bord.
Bunden skæres ud som et græskar og flyttes over på en bageplade.
Den skal efterhæver ca. 10-20 minutter.
Tomatpure smøres ud over bunden, hvis man ønsker det kan der kommes skinke på. Herefter fordeles den revne ost og tynde strimler af grøn peber lægges så det kommer til at ligne et græskar.
Peperoni skæres ud så det ligner øjne, næse og mund, som på et udskåren græskar.
Bages ved 200°C i 20 – 25 min.