Denne opskrift kommer fra området omkring Faaborg.
500 g æbler
500 g røget flæsk
4 løg
Hvedemel, salt og peber
Tilbehør: Kartofler
Flæsket steges.
Æblerne skæres i stykker med skræl og steges møre i noget af fedtet.
Løgene brunes i en anden pande i noget af fedtet fra flæsket.
Når de er brunede, koges panden af med kartoffelvand og saucen jævnes med hvedemel og smages til med salt og peber.
Æbleflæsket spises med kogte kartofler.