Logo

Pizza med cremefraiche og røget laks

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza med cremefraiche og røget laks

 

Denne pizza er bagt med cremefraiche og rødløg, der har simret bløde i olie - og er helt uden ost. Den færdigbagte pizza toppes med røget laks og brøndkarse.

Arbejdstid: 20 min. Stege-/bagetid: 20 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

# Ingredienser til Pizza med cremefraiche og røget laks:

Dej:

15 g gær

½ tsk sukker

100 g durummel

200 g pizzamel (tipo 00)

1½ tsk groft salt

1 spsk olie

 

Fyld:

1 rødløg

1+1 spsk olie

1-2 dl cremefraiche 38%

1 fed hvidløg

salt og peber

100 g røget laks

1 bundt brøndkarse eller dild

flagesalt og sort peber

*

Sådan laves Pizza med cremefraiche og røget laks:

Rør gæren ud i 2½ dl vand (maks. 37 °C), og tilsæt sukker og mel (hold lidt tilbage).

Ælt dejen godt igennem (5-8 min.), og tilsæt salt og evt. olie.

Dejen skal være blød og elastisk - tilsæt evt. det sidste mel, hvis dejen er for klistret.

Lad dejen hæve tildækket i 1 times tid.

 

Vend dejen ud på meldrysset bord, og del den i to stykker.

Form dem til kugler, og lad dem hvile i 20-30 min. - hvis du har tid.

 

Pil rødløget og snit det fint.

Sauter løgene bløde i en gryde med olie i ved lav varme i ca. 10 min.

 

Rul dejkuglerne ud til aflange eller runde bunde og stænk dem med olie.

Bag dem i 5 min. ved 250-275 °C

 

Rør cremefraiche med knust hvidløg, salt og peber, og smør det på pizzabundene.

Fordel de bløde rødløg over, og bag pizzaerne ca. 5 min. mere.

 

Tag pizzaerne ud af ovnen, og pynt med røget laks i skiver og brøndkarse.

Drys med flagesalt og friskkværnet sort peber og server straks.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.492 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her