En græsk salat er meget enkel og nem at lave - det er de
gode råvarer, der gør tricket.
Arbejdstid: 20 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du
alene så halver portionen.
#
1 glas marinerede artiskokhjerter (240 g drænet vægt)
½ agurk
4 solmodne blommetomater
1 gul peberfrugt
1 rødløg
8 sorte oliven
50 g fetaost
evt. grøn salat
Dressing:
1 spsk olie
½ spsk citronsaft
½ tsk tørret oregano
salt og peber
*
Lad artiskokhjerterne dryppe af, og skær dem i kvarte.
Vask agurken, halver den og skrab kernerne ud.
Skær den i tynde skiver på skrå.
Skær tomaterne i både og peberfrugten i strimler.
Pil rødløget, og skær det i meget tynde skiver.
Pisk dressingen sammen og vend den sammen med grønsagerne.
Anret på tallerkener og drys med oliven og smuldret feta.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin