Vi har rørt en lækker fars med spinat og feta og pakket den
ind i butterdej det tager ikke længere tid end at lave frikadeller! Et sikkert
hit
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20
min. Bagetid: 25 min.
#
200 g hakket svinekød
½ tsk salt
½ løg
1 fed hvidløg
3 spsk hvedemel eller rasp
1 æg
200 g frossen hel spinat (optøet)
50 g fetaost
150 g butterdej
salt og peber
1 æg til pensling
Tilbehør: grønsager eller salat
*
Tænd ovnen på 210 °C.
Rør kødet med salt.
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
Rør dem i kødet sammen med mel eller rasp og æg.
Pres væden af spinaten, hak den groft, og rør den i farsen
Tilsæt evt. små stykker fetaost, og krydr med friskkværnet
peber.
Form farsen til 2 firkantede bøffer, og pak dem ind i
butterdej.
Tryk samlingerne godt sammen, læg pakkerne på en bageplade
med bagepapir, og pensl med sammenpisket æg.
Sæt pladen i ovnen i 20-25 min.
Server med varme grønsager eller salat.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin