En dejlig nem og frisk sommerret med friske krydderurter
brug dem du bedst kan lide.
Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 6 min. Ikke fryse-egnet. 2
personer. Er du alene så halver portionen.
#
4 æg
krydderurter (fx persille og oregano)
2 forårsløg (fintsnittede)
peber
2-3 modne tomater
50-75 g fetaost
1 spsk olie
Tilbehør: salat og brød
*
Pisk æggene sammen med hakkede krydderurter, fintsnittede
forårsløg og peber.
Skær tomaterne i kvarte og skrab kernerne ud.
Skær tomatkødet i strimler eller tern og vend dem sammen med
feta, der er skåret i små tern eller smuldret.
Varm en pande med olie og hæld æggemassen på.
Lad det stivne ved middel varme under omrøring og tilsæt ost
og tomater undervejs.
Server med salat og brød.
TIPS: Vi har ikke puttet salt i æggemassen, da fetaosten
salter en del.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin