Rødspætter er en af sommerens gode fisk. Server med syltede
tyttebær - ligesom i Nordjylland.
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: ca. 10-12 min.
#
600-1000 g nye kartofler
4-6 stk. hele rødspætter (eller 600 g rødspættefileter)
50 g rugmel
salt og friskkværnet peber
100 g smør
Tilbehør:
200 g frosne tyttebær
4-6 spsk sukker eller 1 glas tyttebærsyltetøj
*
Skrub kartoflerne rene, og kog dem i letsaltet vand i ca.
8-10 min.
Sluk for vandet, og lad kartoflerne trække i 6-8 min.
Vend rødspætterne i lidt rugmel, og krydr med salt og peber.
Steg dem i gyldent smør på en varm pande i 3-4 min. på hver
side.
Brug det smør, som fisken har stegt i, til smørsauce.
Spæd evt. op med lidt ekstra smeltet smør.
Server syltede tyttebær til.
TYTTEBÆR: Rør de frosne tyttebær med sukker.
Stil dem på køkkenbordet, og rør af og til, til sukkeret er
helt opløst og bærrene er helt optøede.
TIPS: Du kan også servere fisken med persillesauce.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin