Logo

Kalveculotte med bagte grønsager og flødeostekage med hindbær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalveculotte med bagte grønsager og flødeostekage med hindbær


Her er en klassisk vintermiddag: Kalvesteg med sæsonens grove grønsager og en dejlig dessertkage. En gæstemenu, det er svært at gå galt i byen med.

 

Kalveculotte med ovnbagte grønsager og citron

Arbejdstid: 45 min. Stege-/bagetid: ca. 50 min. 4 personer.

 

#

1 kalveculotte (ca. 750 g)

15 g smør

1 spsk olie

salt og friskkværnet sort peber

4 rødløg

600 g kartofler

4 mellemstore gulerødder

2-3 mellemstore pastinakker

1 citron

2 spsk olie

 

Smørkugler:

100 g blødt smør

2 fed hvidløg

3 spsk hakket bredbladet persille

 

Tilbehør: bredbladet persille og evt. grøn salat

*

 

Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Varm en pande med smør og olie og brun kødet på alle sider. Kasser stegefedtet.

Krydr culotten med salt og peber, læg stegen i et ovnfast fad.

Sæt en kødnål i den spidse ende af culotten, så du kan se hvor du skal starte med at skære.

Sæt det i ovnen ved 150 °C varmluft.

Steg kødet ca 40 min, til det er rosa, eller centrumtemperaturen målt med et stegetermometer er ca. 60 °C.

 

Pil rødløgene og skær dem i tykke både.

Skræl kartofler og rodfrugter og skær dem i grove stykker.

Vask citronen og skær den i både.

Bland det hele med olie, salt og peber og bred det ud på en bageplade med bagepapir.

Sæt pladen i ovnen sammen med stegen, til den er færdig.

Skru ovnen op til 225 °C og bag videre ca. 15 min., til grønsagerne er møre.

 

Smørkugler: Rør blødt smør med knust hvidløg og hakket persille.

Tril det til kugler, pak dem ind i film og sæt dem i køleskabet (eller fryseren) for at stivne.

 

Lad kødet hvile i 15 min., og skær det i tynde skiver på tværs af kødfibrene.

Start fra spidsen (ved kødnålen) og skær næsten halvdelen af stegen.

Vend kødet en kvart omgang og skær videre herfra.

 

Kalveculotte med bagte grønsager og flødeostekage med hindbær

Eller start fra spidsen og drej skæreretningen som en vifte.

 

Server stegen med de ovnbagte grønsager og kolde smørkugler.

 

Kalveculotte med bagte grønsager og flødeostekage med hindbær

 

Flødeostekage med hindbær og kokos

Arbejdstid: 30 min. Hviletid: mindst 2 timer.

 

#

4 blade husblas

300 g flødeost naturel 10%

150 g cremefraiche 9%

2 æggeblommer (evt. pasteuriserede)

1½ dl flormelis

1 tsk fintrevet citronskal

2 æggehvider (evt. pasteuriserede)

2 lagkagebunde

1 glas hindbærsyltetøj (ca. 300 g)

100 g grove kokosflager eller kokosmel

*

 

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min.

Tag husblassen op af vandet, knug vandet af og smelt det i en skål over vandbad.

 

Bland flødeost, cremefraiche, æggeblommer, flormelis og citronskal.

Hæld den smeltede husblas i en tynd stråle i cremen under omrøring.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i cremen.

 

Beklæd en springform med husholdningsfilm.

Læg en lagkagebund i springformen og smør med ca. halvdelen af syltetøjet.

Hæld ⅔ af cremen i formen og læg den anden lagkagebund smurt med syltetøj ovenpå.

Slut af med det sidste af cremen og drys med kokosflager.

Stil kagen i køleskabet et par timer, til cremen er stivnet.

 

Kalveculotte med bagte grønsager og flødeostekage med hindbær



Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.068 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her