Logo

Grillet makrel med nudelsalat og grillet grønt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillet makrel med nudelsalat og grillet grønt

 

En af sommerens dejligste fisk er makrellen. Benene er nemme at finde, og fisken er let at stege, fordi den er så saftig og får sprødt og spiseligt skind.

4 personer. Arbejdstid: 40 min. Koge/stegetid: 15 min.

 

#

Sojamarinade:

4 spsk sojasauce

2 spsk honning

2 spsk sherry

 

Nudelsalat:

250 g broccoli

1 bundt forårsløg

1 squash

1 rød peberfrugt

2-3 spsk rapsolie

200 g nudler

2 spsk ristet sesamolie

1 citron

1 fed hvidløg

salt og peber

1 bundt koriander eller mynte

 

Grillet makrel:

8 makrelfileter (ca. 600 g)

2 spsk rapsolie

*

 

Kog sojasauce, honning og sherry i 4 min., og hæld marinaden i en skål til afkøling.

 

Del broccolien i buketter, og halver dem.

Rens forårsløgene og halver dem.

Skyl squash og peberfrugt, og skær dem i skiver.

Pensl alle grønsagerne med olie, og grill dem på grill pande eller grill, til de er møre med lidt bid.

 

Kog nudlerne som angivet på emballagen.

Lad dem køle af under koldt vand, og dryp dem af i en sigte.

 

Rør sesamolie med citronsaft, finthakket hvidløg, salt og peber.

 

Vend grønsagerne med dressingen og vend nudlerne i til sidst.

Drys salaten med hakket koriander.

Skær små snit i skindet på makrellerne, og pensl dem med lidt olie.

 

Grill makrellerne på skindsiden i 2-3 min.

Krydr med salt og peber under stegningen.

Vend dem forsigtigt, og lad dem grille i 30 sekunder på kødsiden.

Anret makrellerne på et fad, og dryp med lidt marinaden.

 

Server makrellerne med nudelsalat, og stil resten af marinaden på bordet til at dryppe med.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.507 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her