Logo

Grillet ørred med mynte-gulerødder og frugtspid med is

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillet ørred med mynte-gulerødder og frugtspid med is

 

På denne tid af året er det dejligt at nyde aftensmaden fra grillen. Det er tit pølser og bøffer, der lægges på grillen, men prøv med fisk som ørred eller laks.

Slut middagen af med at stege lidt frugt på grillens eftervarme. Det er hyggeligt og smager godt.

 

#

Grillede ørredbøffer med mynte-gulerødder

Arbejdstid: 30 min. Stege/kogetid: 40 min. (+ optænding af grillen) Ikke fryse-egnet. (4 personer)

 

#

4 ørred- eller laksebøffer (500-600 g)

olie til grillen

salt og friskkværnet peber

 

Tilbehør:

1 kg nye kartofler

1 bdt nye gulerødder

1 dl vand

1 spsk olie

1 tsk sukker

1 håndfuld krusemynte (hakket)

½ usprøjtet citron (saft og fintrevet skal)

1 grønt salathoved (fx frise- eller krølsalat)

*

 

Tænd grillen. Varmen er passende, når kullene er grå, og man kan holde hånden over risten i mindst 5 og højst 10 sekunder.

 

Skrub kartoflerne rene og kog dem 8 min. i velsaltet vand.

Sluk for varmen og lad dem trække færdige ca. 8 min.

 

Kog gulerødder i vand tilsat olie i 3-4 min.

Lad vandet fordampe, krydr med salt, peber, sukker, mynte, lidt citronsaft og citronskal.

Gulerødderne kan serveres varme eller lune.

Skyl og slyng salatbladene.

 

Pensl grillen med olie.

Grill fiskestykkerne på begge sider ved god varme og krydr med salt og peber.

Lad fisken blive akkurat gennemvarm.

Server fisken med myntemarinerede gulerødder, salat og nye kartofler.

 

Grillet ørred med mynte-gulerødder og frugtspid med is

 

Lune frugtspid med is

Arbejdstid: 20 min. Stegetid: ca. 10min. Ikke fryse-egnede. (4 personer)

 

#

8 grillspid i træ

250 g jordbær                .

½ frisk ananas (ca. 250 g)

olie til grillen

 

Tilbehør:

vaniljeis

2-3 spsk flydende honning

*

 

Læg træspiddene i koldt vand 1 times tid.

Skyl jordbær og skær store bær i halve.

Skræl ananassen og skær den i stykker på samme størrelse som jordbærrene.

Fordel stykkerne på spiddene.

Pensl grillen med olie og grill frugtspiddene på alle sider på eftervarmen fra grillen efter stegning af hovedretten.

Rør isen blød evt. på en foodprocessor.

Server grillspiddene lune med honning og rørt is.

 

TIPS: Du kan også bruge fersken, nektarin eller banan til frugtspiddene.


Grillet ørred med mynte-gulerødder og frugtspid med is



Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.262 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her