Logo

Frikadeller med fyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frikadeller med fyld

 

Du kan vælge at fylde frikadellerne med gulerods- eller karryfyld. Vi giver også opskrift på to slags tilbehør: varm kartoffelsalat og stuvet rosenkål.

 

FRIKADELLER MED FYLD

4-5 personer/12 frikadeller Arbejdstid: 30 min. Hviletid: ca. 30 min. Bagetid: ca. 25 min. Fryseegnet

#

Fars:

400 g hakket svinekød

1½ tsk groft salt

friskkværnet peber

1 dl havregryn

2 æggehvider

ca. 2 dl bouillon eller vand

 

Gulerodsfyld:

200 g revne gulerødder

200 g revet knoldselleri

1 spsk koncentreret tomatpuré

 

Karryfyld:

1 finthakket løg

300 g revet pastinak

2 tsk stærk karry

*

 

Rør kødet sejt med salt.

Rør peber, havregryn og æggehvider i.

Tilsæt det valgte grønsagsfyld og krydderier.

Rør godt, og tilsæt derefter lidt af bouillonen.

Rør til farsen bliver smidig, men ikke for flydende.

Stil farsen i køleskab i ca. 30 min.

 

Form farsen til 12 aflange frikadeller, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag dem i ca. 20 min. ved 200 °C.

Tryk på frikadellerne.

Når de er gennembagte vil saften, der pibler ud, være klar.

 

VARM KARTOFFELSALAT

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 30 min.

 

#

1-2 løg

ca.1½ dl vand

2 tsk sukker

½ tsk groft salt

friskkværnet peber

300 g kogte kartofler

2 spsk æblecidereddike eller lagereddike

hakket persille eller dild

*

 

Pil løgene, skær dem i skiver, og kog dem møre i vand i ca. 10 min.

Tilsæt sukker, salt, peber.

Skær de kogte, pillede kartofler i skiver, og vend dem sammen med løgene.

Varm retten ved svag varme, tilsæt eddiken, og varm igennem.

Drys med hakket persille eller dild.

 

STUVET ROSENKÅL

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 15 min.

 

#

250 g rosenkål

2 dl mælk

1 spsk majsstivelse

2 spsk koldt vand

1 tsk groft salt

friskkværnet peber

½ tsk reven muskatnød

bredbladet persille

*

Rens rosenkål ene, og kog dem i let saltet vand i 5-7 min.

Giv mælken et stille opkog.

Rør majsstivelse ud i koldt vand, og pisk blandingen i den kogende mælk.

Kog ved svag varme i ca. 3 min. under konstant piskning.

Smag til med salt, peber og revet muskatnød.

Afdryp rosenkålene, og vend dem i saucen.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.459 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her