4 personer
2 l blandede svampe
2 skalotteløg
4 fed hvidløg
5 dl vand
2-3 spsk flydende, konc. svampe- eller hønsebouillon
2 dl mælk
3 dl madlavningsfløde (18 %)
200 g Chèvre (gedeost)
salt, peber,
sukker og citronsaft
lidt olivenolie og smør
evt. ½ spsk Maizena
evt. piskefløde
1 spsk frisk timian eller 1 tsk tørret
Børst og rens svampene forsigtigt (skyl evt. jordede svampe). Pil skalotteløgene og skær dem i tynde skiver. Knus hvidløgsfeddene med knivsbladet. Skær evt. skorpe af gedeosten.
Svits halvdelen af svampene i smør og olie sammen med løgskiverne og 2 fed hvidløg.Tilsæt bouillon, fløde og mælk og lad det koge op. Smuldr til sidst osten i og lad suppen småkoge til den får en cremet konsistens. Evt. kan den med lidt Maizena udrørt i vand. Smag til med salt, peber samt lidt sukker og citronsaft.
Rist resten af svampene i lidt olie og smør sammen med de sidste 2 fed hvidløg. Smag til med salt og peber. Fordel svampene i tallerkenerne inden suppen serveres.
Det er en god ide at servere suppen ledsaget af letpisket flødeskum smagt til med timian og en smule salt.