2 meloner
2 ½ dl hyldeblomstsaft
1 bdt dild
1 lille skalotteløg
Pynt:
afdryppet yoghurt
revet limeskal
Hæld 2 ½ dl yoghurt i et kaffefilter og lad den dryppe af et par timer.
Halver melonerne og fjern kernerne.
Befri kødet for skallen og skær det i mindre stykker.
Hæld det i en foodprocessor sammen med hyldeblomstsaften og dild.
Blend til en passende konsistens.
Riv skalotteløget og rør det i suppen.
Smag den afdryppede yoghurt til med revet limeskal.
Server suppen iskold med yoghurten.
Man kan evt. også tilsætte suppen knuste isklumper.