#
1 spsk olie
1 kg kyllingestykker
1 hakket gulerod
2 hakkede bladselleristilke
1 hakket løg
6 sorte peberkorn
2 fed hakket hvidløg
1 bouquet garni
800 gram hakkede kartofler
500 gram spinat
1,25 dl piskefløde
*
Varm olien op i en stor gryde.
Brun kyllingestykkerne godt, i flere hold.
Tag dem op og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Hæld overflødigt fedt til side, men lad der være 1 spsk tilbage i gryden.
Læg kødet tilbage i gryden med gulerod, bladselleri, løg, peberkorn, hvidløg, bouquet garni og 1½ liter vand.
Bring suppen i kog, sæt varmen ned og lad det simre i ca. 40 minutter.
Si det og hæld suppen tilbage i gryden.
Tag kyllingekødet af benene, skær det i strimler og sæt det til side.
Kom kartoflerne i gryden til suppen.
Bring suppen i kog, sæt varmen ned og lad det simre, til kartoflerne er møre.
Kom spinatbladene i og lad dem koge, til de er faldet sammen.
Kør spinat og kartofler i en foodprocessor, til det er fint hakket.
Hæld det tilbage i gryden.
Tilsæt det strimlede kød og rør fløden i og krydr efter smag.
Varm forsigtigt op før serveringen. Suppen må ikke koge nu.