Suppen er kogt på frisk blomkål og et par kartofler, som er
med til at give den cremede konsistens. Nyd som forret til fire eller
frokostret til to personer.
2-4 personer. Arbejdstid: 20 min. Stege/kogetid: 20 min.
#
½ blomkålshoved (ca. 400 g)
2 porrer
3-4 kartofler
15 g smør
¾ liter grønsagsbouillon
1 dl piskefløde
salt og friskkværnet peber
evt. 1-2 tsk citronsaft
Fyld:
lidt rå blomkålsbuketter
friske kørvelblade
Tilbehør: groft rugbrød
*
DEL blomkålen i buketter, og gem lidt til suppefyld.
Rens porrerne, og snit dem fint.
Skræl kartoflerne, og skær dem i små stykker.
STEG porrerne blanke i en gryde med smør, og tilsæt
blomkålsbuketter og kartofler.
Hæld bouillonen på, og kog suppen i ca. 20 min. til
kartoflerne er møre.
BLEND suppen evt. med en stavblender.
Tilsæt piskefløde og evt. lidt bouillon eller vand til
passende konsistens.
Kog suppen igennem, og smag til med salt, peber og evt.
citronsaft.
SERVER suppen rygende varm med små, rå blomkålsbuketter og
kørvel, samt groft rugbrød.
TIPS:
Prøv også at nyde suppen iskold - servér i små glas med sprøde grønsager.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin