1 glas sort kaviar (100 g)
3 blade husblas
100 g mayonnaise
saft af ½ citron
½ tsk carry
1 dl piskefløde
rejer
hårdkogte æg
tomater
Udblød husblasen i koldt vand og smelt den over vandbad.
Rør mayonnaise med citronsaft og carry.
Rør husblasen i.
Pisk fløden stiv og vend den i mayonnaisen med let hånd sammen med kaviaren.
Smag til med salt.
Kommes i randform og stivner et køligt sted.
Vend kaviarranden ud på et fad og garnér med rejer, æggebåde og tomatbåde.
Giv flûte til.