2 røgede foreller
250 g frisk spinat
3 æg
25 g smør
salt
¾ dl piskefløde
4 plader butterdej á 70 g frost
lidt hvedemel
4 hele hvide peberkorn
Fjern skind og ben fra forellen.
Damp den skyllede spinat i en pande under låg med det vand, der hænger ved.
Kom spinaten over i et dørslag og pres den fri for vand.
Pisk æggene sammen med salt og fløde.
Smelt smørret på panden, hæld æggemassen på og skub den sammen fra siderne, til den er næsten stiv som røræg.
Den skal være lidt våd på toppen.
Rul de 4 dejplader ud på et melet bord, til dobbelt bredde.
Læg en forelfilet på den ene ende af dejpladen, læg spinaten på og røræg øverst.
Luk butterdejen over og pensl kanterne med koldt vand, inden de trykkes sammen og klemmes til, så pakkerne får facon som foreller.
Skær overskydende dej fra og form en halefine. Pensl fisken med vand og klem finne på.
Sæt et peberkorn som øje.
Læg fisken på en bageplade med bagepapir og stil dem ind på næstnederste rille ved 225ºC.
Skru ned til 200ºC efter 5 min. og bag dem yderligere 15 min.
Servér de nybagte fisk på varme tallerkener.