Ærteveloute med mynte - Velouté de petits pois a la menthe
(4 personer):
4 glas a 50 cl.
50 g små grønne ærter.
½ dl fløde.
Frisk mynte.
Salt, hvid peber
Blancher ærterne og køl omgående af i koldt vand med isterninger.
Dryp af.
Kør ærterne på en foodprocessor, tilsæt fløde og smag til med salt og peber.
Hak mynten fint.
Fordel ærtepureen i de små glas og pynt med mynte.
Melonsalat med ingefær og lime - Salade de melon au gingembre et citron vert
(4 personer):
4 glas a 50 cl.
½ melon.
5 g frisk ingefær.
2 cl limesaft.
Salt, hvid peber
Hak melon kødet i meget fine små tern.
Hak ingefæren fint.
Bland melontern, ingefær og limesaft.
Krydr med salt og peber og fordel i de 4 små glas.
Rød pebermousseline - Mousseline, de poivron rouge
(4 personer):
4 glas a 50 cl.
½ rød peberfrugt.
½ dl fløde.
½ blad husblas.
Parmesan og birkes
Bag den rensede peberfrugt i ovnen ved 180°, til skindet begynder at krympe sammen.
Flå peberfrugten og kog under låg peberfrugtkødet i en antydning vand.
Udblød husblas og opløs det sammen med det varme peberfrugtkød i en blender.
Pisk fløden og vend den i den afkølede peberfrugtcreme.
Fordel mousselinen i de 4 glas.
Parmesan-tuiles
Riv et stykke Parmesan og fordel det i et 2 mm tykt lag på bagepapir på en bageplade.
Drys birkes over og stil pladen i en 200° varm ovn i 1-2 minutter.
Tag pladen ud og lad Parmesanen køle af og stivne.
Bryd Parmesanpladen i små kiks og byd dem til Peberfrugtmousselinen.