Logo

Røget ørred anrettet på tallerken

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Røget ørred anrettet på tallerken


Hvis du holder af røget fisk, må du helt enkelt prøve denne ret. Nyd den som den er til frokost med et glas øl eller som en forret med vin • Kært barn har mange navne. Denne fisk kendes også under navnet forel eller regnbueørred.

Tilberedning 30 min. 4 portioner

 

# Råvarer til Tallerken med røget ørred:

4 små røgede ørreder

1 lille agurk

1 tomat

½ bundt dild

1 spsk rapsolie

2 tsk friskpresset citronsaft

salt og hvid peber

2 spsk cremefraiche 18%

1-2 dråber tabasco

1 dl piskefløde

¼ syrligt æble

2 tsk reven peberrod

1 spsk tyttebærsyltetøj

1 tsk appelsinmarmelade

TIL GARNERlNG: dildkviste og æbleskiver

*

 

Fremgangsmåde:

1 Udben og fileter ørrederne. Skær to af fileterne lidt på skrå.

Læg dem til side.

 

2 Skær en af fileterne i små tern.

Skyl agurk og tomat og skær i små tern.

Skyl dilden og dup den tør med køkkenrulle.

Hak dildkvistene fint.

Rør olie og citronsaft sammen. Bland det hele.

Smag til med salt og peber.

Fordel på fire tallerkener.

 

3 Mos den sidste filet groft og bland den med cremefraiche.

Smag til med salt og tabasco.

Læg en skefuld af dette på hver tallerken.

 

4 Pisk fløden.

Skræl æblet og riv det fint.

Bland halvdelen af fløden med den revne peberrod og æblet.

Resten af fløden blandes med tyttebærsyltetøj og appelsinmarmelade.

Smag til med peber.

Læg også de to slags fløde på tallerkenerne.

Læg til sidst de store ørredstykker på.

Garner med dild og tyndt skivet æble.

 

Tips & råd


Røget ørred anrettet på tallerken 

Det er let at filetere røget fisk.

Kødet slipper let fra skindet, hvis du anvender en kniv.

Der findes også færdigfileteret fisk i handelen.

 

Du kan erstatte ørreden med røget laks eller hvorfor ikke blande?

Anvend da 2 ørredfileter og 8 skiver røget laks.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 621 = kj 2608

Kulhydrat 6 g Protein 57 g Fedt 41 g (59%) Fibre <1 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.847 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her