# Ingredienser
½ skive rugbrød med smør
Salatblad
1 spsk kogt rødkål
2-3 svesker
4 skiver syltet agurk
1 appelsinskive
Marineret steg:
½ kg ribbensteg
1 dl hvidvin
1 spsk citronsaft
1 laurbærblad
5 peberkorn
* Tilberedning
Bland en marinade af hvidvin, citronsaft, laurbærblad og peberkorn og læg stegen heri.
Stil den koldt ca. 8 timer, vend af og til.
Steg den i ovnen med marinaden ved 200 ºC i ca. 1¼ time.
Afkøl stegen og skær den i skiver uden svær.
Læg salatbladet på det smurte brød, anret 2-3 skiver ribbensteg herpå og pynt med rødkål, svesker, syltet agurk og appelsinskiven.